Svimmelhed

Der er mange årsager til svimmelhed og ofte skyldes det ikke lidelser i balanceorganet i det indre øre. For at tale om egentlig svimmelhed, som skyldes lidelse i balanceorganet, skal der være en bevægelses illusion. Man kan føle at omgivelserne drejer rundt eller at man selv roterer eller at man har en fornemmelse af at gulvet gynger.

LØSE ØREKRYSTALLER, ØRESTEN

Langt den hyppigste årsag til svimmelhed ,som skyldes lidelse i balanceorganet, er løse ørekrystaller også kaldet BPPV: Benign Paroxysmatisk Positions Vertigo. Dette er en godartet sygdom hvor der pludselig optræder svimmelhed. Svimmelheden udløses af hoveddrejning eller nar man vender sig i sengen. Den kan også komme når man bøje nakken bagover: barberer sig eller skal nå noget på øverste hylde. Svimmelheden er meget voldsom. men varer gerne under et halvt minut. Man kan være utilpas bagefter. Lidelsen kræver grundig undersøgelse hos ørelægen og kan behandles . Dette gøres ved at man “hælder” ørekrystallerne hen pa det rigtige sted i det indre øre ved bestemte hoveddrejninger og dermed kommer af med sin svimmelhed. Efterfølgende kan der være behov for flere behandlinger hos os.

TRÆNINGSPROGRAM VED LØSE ØREKRYSTALLER

BPPV direkte oversat betyder godartet, anfaldsvis, stillingsafhængig svimmelhed.

BPPV er en ufarlig sygdom, men den kan ofte være meget generende. I de fleste tilfælde vil symptomerne forsvinde af sig selv i løbet af nogle dage, men enkelte gange kan de vare ved over længere tid. I de mest langvarige tilfælde er symptomerne beskrevet i op til et ½ år. Øvelser eller træning hjemme kan så være en god ide, da du på den måde hurtigere vil opleve bedring.

program

Således kan du selv behandle symptomerne :

  1. Sid på sengekanten, gerne sådan at fødderne er i kontakt med gulvet. Drej hovedet 45 grader til højre side.
  2. Læg dig hurtigt ned på din venstre side, mens du holder hovedet i samme stilling (i forhold til kroppen). Området bag dit venstre øre vil så ligge ned mod sengen. Hold denne stilling i 30 sekunder.
  3. Rejs dig op og bliv siddende i 30 sekunder.
  4. Drej derefter hovedet 45 grader til venstre. Læg dig så hurtigt ned på sengen på din højre side, sådan at området bag dit højre øre ligger ned mod sengen. Hold stillingen i 30 sekunder.
  5. Rejs dig op og bliv siddende i 30 sekunder.
  6. Gentag dette sådan, at du tilsammen lægger dig ned minimum 6 gange til hver side.

De fleste vil mærke at svimmelheden aftager for hver gang. Effekten vil øges, hvis dette gentages. Forsøg gerne at udføre en sådan øvelse med 6 gentagelser mindst 3 gange dagligt. Fortsæt med dette, så længe du er generet af svimmelheden.

 

 

VIRUS PA BALANCENERVEN, NEURITIS VESTIBULARIS

Er en pludseligt optrædende svimmelhed ledsaget af kvalme eller opkastning. Man vågner ofte med symptomerne. Det kan være svært at holde sig oprejst, man falder typisk til den samme side hver gang. Det kan være nødvendig at kravle for f.eks at komme pa toilettet. De akutte voldsomme symptomer forsvinder ofte efter 1-2 dage. Efter 3-4 dage kan man bevæge sig selvstændigt. Svimmelhed og usikkerhed kan vare i flere uger til maneder. Nar den akutte fase er overstået. kan man genvinde sin balance ved daglige øvelser : se nedenfor. Disse øvelser er meget vigtige,man kan ikke hvile sig rask ved denne sygdom !

TRÆNINGSPROGRAM VED VIRUS PA BALANCENERVEN

Det er meningen man skal blive svimmel under træningen.

  1. Sid og fokuser på et punkt som befinder sig på ca. 1,5 meters afstand. Drej hovedet fra side til side mens man tæller: et tusind og et, et tusind og to osv. uden at slippe punktet med blikket. Øvelsen skal udføres i cirka 15 sekunder.
  2. Øvelse1 gentages stående i et hjørne.
  3. Øvelse 1 gentages stående med lukkede øjne. Forestil dig, du kigger på samme punkt som tidligere.
  4. Øvelse 1 gentages stående og med åbne øjne mens hovedet bevæges op og ned.
  5. Fokuser på et punkt i øjenhøjde mens du går frem mod punktet. Drej samtidigt hovedet fra side til side.
  6. Stå på en pude – gerne i et hjørne. Forsøg at balancere på puden i 1 minut. Først med åbne øjne, dernæst med lukkede øjne. Er det for svært kan man støtte sig noget med en enkelt finger.
  7. Stå på en pude i et hjørne med et halvfyldt glas vand i hånden. Stå med åbne øjne ca. 1 minut og dernæst med lukkede øjne. Er det for svært kan man støtte sig noget med en enkelt finger.
  8. Gå tur udendørs i mindst 30 minutter mens du drejer hovedet fra side til side (kigger på vinduer). Ved problemer kan du i starten trække en cykel (som støtte).